Debatten om islam er blevet så følsom, at Dansk Folkepartis ledelse opfordrer alle DF-politikere til at være ekstra omhyggelige, når de udtaler sig om muslimer og islam, skriver Politiken.
- Kritik af islam som sådan og muslimer i al almindelighed er ikke DF's politiske ærinde, skriver partiets pressechef Søren Søndergaard i en intern mail, der er sendt til DF's folketingsmedlemmer og EU-politikeren Mogens Camre.
Hovedbudskabet er, at det er vigtigt at skelne mellem islam og fundamentalististiske islamister. Det er de sidste, DF's kritik skal rettes imod.
- Jeg vil opfordre DF'erne til at tage en dyb indånding, før de udtaler sig, siger partiets formand, Pia Kjærsgaad.