Begrebet ’kritisk infrastruktur’ bruges ofte i sikkerhedspolitiske sammenhæng om de faciliteter, systemer og netværk, som en stat anser for nødvendige for at samfundet fungerer og sikkerheden for borgerne kan opretholdes.
En klar definition af begrebet kritisk infrastruktur er situations- og stedbestemt og beror på politiske prioriteringer og normative valg, der bestemmer, hvad en stat anser som kritisk eller ikke-kritisk. Blandt de typiske eksempler er el- og vandforsyning.
Den danske stat har udpeget 11 samfundsvigtige sektorer, som rummer forskellige typer af kritisk infrastruktur:
Langt fra alle funktioner i disse sektorer kan dog betegnes som kritisk infrastruktur. Det understreger det dilemma, der hersker ift. brugen af begrebet ’kritisk infrastruktur’.
På den ene side er det indlysende for både befolkning og myndigheder, at beskyttelse af kritisk infrastruktur skal have højeste prioritet. Især i kølvandet på alvorlige sikkerhedspolitiske hændelser som fx Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 og sprængningerne af Nord Stream-rørledningerne i september samme år, har der været stigende politisk fokus på emnet i både ind- og udland.
På den anden side er det blevet vanskeligere at definere, hvad der præcist udgør kritisk infrastruktur i de forskellige samfundsvigtige sektorer. Det skyldes bl.a. den gennemgribende digitalisering af alle samfundsvigtige sektorer, der har fundet sted siden 00’erne og de dermed voksende gensidige afhængigheder mellem de forskellige typer infrastruktur.
Myndigheder og lovgivere har derfor den svære opgave at identificere alle typer kritisk infrastruktur uden at inkludere for mange funktioner eller de forkerte funktioner og derved spilde dyre ressourcer, men samtidig ikke overse sårbare funktioner.
De fleste stater har i moderne tid anset de samme sektorer som kritiske fx transport, energi, vand m.fl.
Det var dog først efter, at USA’s Clinton-regering i 1998 officielt gjorde beskyttelse af kritisk infrastruktur til en national prioritet, at begrebet blev formaliseret og udbredt i love og direktiver i de fleste moderne økonomier. Det startede i USA med et præsidentielt beslutningsdirektiv og dernæst etableringen af Commission on Critical Infrastructure Protection – PDD-63. Direktivet definerede således kritisk infrastruktur som "... de fysiske og cyber-baserede systemer der kræves som minimum for at opretholde økonomien og regeringsførelsen".
Siden er definitionen blevet revideret løbende af både forskere og eksperter og også af de fleste moderne staters skiftende administrationer samt på regionalt niveau i bl.a. EU og ASEAN.
Der findes derfor mange forskellige definitioner af kritisk infrastruktur, der løbende justeres over tid.
I Danmark definerer Erhvervsstyrelsen kritisk infrastruktur således: ”Infrastruktur, herunder faciliteter, systemer, processer, netværk, teknologier, aktiver og serviceydelser, som er nødvendige for at opretholde eller genoprette samfundsvigtige funktioner”.
EU’s direktiv fra 2008 definerer kritisk infrastruktur som, ”... aktiver, systemer eller dele deraf, der befinder sig i medlemsstaterne, og som er væsentlige for opretholdelsen af vitale samfundsmæssige funktioner og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd, og hvis afbrydelse eller ødelæggelse i væsentlig grad ville påvirke en medlemsstat som følge af, at disse funktioner ikke kan opretholdes.”
Kraftværker som f.eks. Asnæsværket og Avedøreværket anses for at være kritisk infrastruktur. I Danmark er de fleste store værker såkaldte kraftvarmeværker, dvs. de leverer både elektricitet til elnettet og varme til fjernvarmenettet.
En strømafbrydelse, også kaldet blackout, kan være forårsaget af en fejl på kraftværket eller andre steder i elsystemet. Et blackout kan ramme alle vitale funktioner i samfundet så som f.eks. vandforsyning, gadebelysning og trafiksignaler, datasikkerhed, virksomheder og industri, mobilmaster og anden kommunikationsteknologi efter evt. batteribackup er opbrugt.
Danmark er et af de lande i verden med højest forsyningssikkerhed i elsektoren. Dog er der eksempler på længerevarende strømafbrydelser, som har påvirket dele af befolkningen.
Tre udvalgte eksempler på længerevarende strømafbrydelser:
I 2015 oplevede Bornholm og det sydlige Sverige et strømsvigt i to til fire timer, forårsaget af en fejl i en transformatorstation i Sydsverige.
Fejl i det svenske elsystem forårsagede i 2003 en omfattende strømafbrydelse i Sydsverige og Østdanmark der varede mellem to og ni timer for de fleste forbrugere.
Orkanen der ramte Danmark i 1999 forårsagede strømsvigt for omkring 440.000 husstande landet over. Der gik næsten en uge inden de sidste forbrugere havde fået strømmen tilbage.
For at forhindre ukontrollerede strømafbrydelser kan transmissionsselskaber gøre brug af rullende brownouts. Et brownout er en kontrolleret nedlukning af udvalgte dele af elsystemet, som sættes i værk af transmissionsselskabet. Brownout bruges når elforbruget overstiger elproduktionen, så man undgår, at der opstår et ukontrolleret blackout. Et blackout, også kaldet et spændingskollaps, vil sætte vitale systemer og tjenester ud af kraft. I 2022 varslede de danske myndigheder, at der som følge af den internationale energikrise, ville være forhøjet risiko for brownouts i vintrene 2022-2023 og 2023-2024. Energinet, som er Danmarks landsdækkende transmissionsselskab, har aldrig gjort brug af brownouts.
Andre dele af energisektoren som også anses for kritisk infrastruktur er f.eks. transmissionsledninger, transformatorstationer, fjernvarmenettet, gasnettet og olielagre.
Transportveje som veje, kanaler, broer og tunneller som forbinder landsdele eller lande betragtes som kritisk infrastruktur, når der ikke findes et tilsvarende velfungerende alternativ for strukturernes funktion.
Eksempler på bro- og tunnelforbindelser, der anses som kritisk infrastruktur, er Storebæltsforbindelsen, som forbinder Sjælland og Fyn samt Øresundsforbindelsen mellem Danmark og Sverige.
Som med alle typer kritisk infrastruktur har det ofte store samfundsmæssige omkostninger, når vigtige bro- og tunnelforbindelser bliver sat ud af drift og vil som ofte påvirke andre typer kritisk infrastruktur. Et eksempel var kollapset af Francis Scott Key-broen i Baltimore, USA, i 2024, forårsaget af en påsejling af det Mærsk-chartrede containerskib, Dali. Fragmenter fra den ødelagte bro blokerede adgangen for skibstrafik til Port of Baltimore, som er en af de vigtigste havne i USA, i omkring to måneder. Det påvirkede både den nationale, men også globale økonomi. Konsekvenserne blev bl.a. at vigtige forsyningskæder blev obstrueret både af skibsvejen, men også over land, da broen samtidig var en del af motorvejsnettet, Interstate Highway, I-695. Kollapset havde også sikkerhedspolitiske konsekvenser. Før ulykken håndterede havnen op mod en tredjedel af USA’s kuleksport. Lukningen af havnen kom derfor på et kritisk tidspunkt for Europa, der som følge af krigen i Ukraine, er blevet mere afhængig af import af amerikansk kul.
Et andet eksempel på kritiske transportveje er Suezkanalen, som er en af verdens vigtigste handelsruter. Suezkrisen i 1956 havde således Suezkanalen som omdrejningspunkt. I nyere tid fik det alvorlige konsekvenser for verdensøkonomien, da det 400-meter lange containerskib Ever Given grundstødte i kanalen og kilede sig fast mellem bredderne i 2021. Kanalen var spærret i seks dage fra 23.-29. marts.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Begrebet kritisk infrastruktur bruges ofte i sikkerhedspolitisk sammenhæng om de faciliteter og systemer, som er nødvendige for, at samfundet fungerer, og sikkerheden kan opretholdes.
Konklavet af kardinaler træder sammen 7. maj. Der foretages herefter fire hemmelige afstemninger hver dag, og der kræves 2/3 flertal for et gyldigt valg af ny pave.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.